Fødslen og den første tid
Før fødslen
Hvis man er engageret, så er intet en overdrivelse.
Når Trunte får så meget kærlighed og opmærksomhed i hverdagen, så er det svært at overgå, når hun så bliver drægtig, hvor hun skal ekstra forkæles. Det er nusse tid hele tiden, dyner og puder på gulvet, lækker tørkost, godbidder i topkvalitet, leg og gåture.
Trunte’s drægtighed gik rigtig godt. Det meste af tiden, lignede hun et stort spørgsmålstegn, men vi kunne jo ikke gøre så meget, udover at fortælle hende, at vi var der for hende og passede godt på hende.
Trunte var sat til at skulle føde en torsdag og en uge inden var spændingen og ventetiden forfærdelig lang. To do listen var også lang, alt skulle være klart. Alting skulle handles ind og tankerne kørte derudaf. Hvordan mon hvalpene ser ud? Hvor mange er der mon? Hvordan mon Trunte reagere? Bare de nu alle er raske og bare fødslen nu bliver fredfyldt og problemfri.
Min mand og jeg havde lavet små væddemål med hinanden. Hvad skal man ellers lave en mandag aften, når man stirrer på Trunte’s mave og tæller minutter til fødslen? Min mand var sikker på, at hun skulle føde i weekenden og mindst 10 hvalpe, ville komme til verden. Jeg satsede på onsdag og forhåbentlig ikke over 9 hvalpe. Vi fik begge ret. Trunte fødte onsdag morgen og der kom 12 skønne hvalpe.
Jeg var ikke meget for at gå fra Trunte i dagene op til fødslen, så jeg sov i stuen, ved siden af fødekassen. Trunte var ikke ellevild med den flotte lilla fødekasse, som vi havde bygget, men den var mest praktisk, med fine kanter, rundstokke og i perfekt størrelse. Trunte ville nok helst have født under en busk ude i haven, hvor hun havde brugt mange timer på, at grave en fin hule, dagene inden.
Onsdag morgen, kl 5:15 vågnede jeg med et sæt. Trunte stod og pev mig ind i hovedet. Jeg fløj
op af sofaen, væltede ud af døren (næsten bogstavelig talt, fordi Trunte absolut skulle ud af døren først) og Trunte skulle både det ene og det andet. Hun ville straks indenfor igen og op i hendes sædvanlige kurv og ligge. Jeg havde ikke engang fået jakken af, før jeg fik øje på, at hun pressede. Jeg gik helt i panik og sagde for mig selv “Jamen,jeg er jo slet ikke klar!”. Jeg løb ind i soveværelset og væltede min mand ud af sengen “Skynd dig! det er nu, det er nu!”. Jeg skyndte mig at ringe til min mor, som er super erfaren med hvalpe “Undskyld jeg vækkede dig, men det sker nu og jeg har ikke nok rene håndklæder. Hjælp!”. Fra jeg så Trunte’s første presseve, da jeg stadig havde jakke på og til den første hvalp blev født, gik der 15 min.
Siden weekenden havde jeg taget Trunte’s temperatur, så jeg kunne følge med i, hvornår hun skulle føde. Hundes temperatur ligger på omkring 38 grader og 24 timer inden en fødsel, falder tævens temperatur til omkring 36 grader. Det var en super god måde, at finde ud af hvornår Trunte skulle føde, men jeg blev taget på sengen. Hendes temperaturmålinger havde intet afsløret. Trunte havde det klare blik i øjnene der bare tydeligt viste: “Jeg skal altså føde og det er ikke senere eller i morgen, men det er altså nu!”
Fødslen
Intet er umuligt, for den der bære viljen i dyre-hjertet
Jeg havde frygtet, at Trunte ville blive meget forskrækket over den første hvalp og drøne rundt i fødekassen, som nogle tæver kan finde på. Det gjorde hun ikke. Tværtimod, så klarede hun fødslen rigtig flot! Den første hvalp, var en stor dreng, efterfølgende af en lille dreng og en masse piger. Hvalpene kom stille og roligt, hvert 15-20 min og Trunte gjorde dem fint rene, bed ikke navlestrengen for langt ned og spiste moderkagen.
Da der var født 4-5 hvalpe, blev der for mange til hun kunne nå den nye der blev født, fordi hvalpene som lå og diede, fyldte for meget. Så hver gang der var en ny hvalp på vej, var vi nødt til at tage alle de kære hvalpe som lå og diede, op i en kasse, som vi havde foret med varme vandflasker og tæpper. og når den nye hvalp så var blevet født, Trunte havde slikket den og vi havde tørret den med håndklæder, så kom alle hvalpene op til Trunte igen. Sådan fortsatte det i timer.
Da den 10 hvalp var født og Trunte’s mave var blevet meget mindre, tænkte vi at det var flot 
gået og sikke mange smukke hvalpe! Vi var så overvældet og smask forelsket i alle 10 hvalpe, men Trunte havde ikke lagt sig til ro, selvom hun nok kunne have stået op og sovet. Så det betød jo nok, at der måtte være en hvalp mere og ganske rigtigt, efter 25 min kom hvalp nummer 11 og kl var nu 9:30. Sikke et smukt syn! 11 hvalpe! Min mand sad ved fødekassen, mens min mor og jeg gik udenfor og trak lidt frisk luft. Vi stod og snakkede og jeg fik øje på min mand gennem glasset i hoveddøren, fordi han lavede tegn og fakler til, at nu pressede Trunte igen og lige dér, inden jeg mumlede jeg til min mor, at vi kun havde “bestilt 8 hvalpe” kunne jeg nok godt have taget det næste fly til Langbortistan, men Trunte havde jo brug for mig, så der var ikke andet at gøre end at tage en dyb indånding, rette ryggen og gå ind til Trunte for at hjælpe hende, med at bringe den SIDSTE og 12 hvalp til verden!
Trunte slappede af og faldt i søvn, mens vi 3 sad, med hovederne på skrå og betragtede de 12
skønne vidundere i total stilhed. Den eneste lyd der var i rummet, var hvalpene der på skift drak den dejligste mælk og Trunte der sov trygt. Klokken var nu 11 og jeg kunne sove 40 kvarter i timen, men sådan skulle det ikke være. Nok føltes mit hoved som om, at jeg havde løbet et marathon eller, at det var mig som havde født 12 hvalpe, men det var først nu, at alt det hårde arbejde begyndte og vi havde ingen forestillinger om, hvad der ventede os de næste par uger. At få aflivet en håndfuld af hvalpene, som det mange steder er almindelig praksis ved så store kuld, kom slet ikke på tale. Min mor forsikrede os om, at vi sagtens kunne få alle 12 hvalpe godt igennem den første spæde barndom, men sagde også at det ville blive et meget stort arbejde.
Den første tid
Alting er en leg, lige indtil det ikke er sjovt mere.
Min mand arbejder fra 7.00 til 16.00 hver dag og jeg er hjemmegående, så det lå ligesom i kortene, at jeg skulle passe hvalpene hver dag, indtil min mand kom hjem. Det var bestemt ikke kun lyserøde skyer og lagkage hele tiden. Samme dag hvalpene blev født, blev jeg hurtig opmærksom på, at 12 hvalpe var en for stor opgave til Trunte. Med 9 dievorter og så mange der skulle tisse, var hun nødt til at få en hjælpende hånd.
Så fra første dag, blev det hurtigt indført, at alle hvalpene skulle lægges til en dievorte hver 2-3
time og derefter skulle den “tis og pøl” som vi kalder det. “Tis og pøl” er, når en hvalp bliver løftet op foran Trunte’s næse og så dufter hun, om den skal tisse eller pølle, hvis den skal, så bliver det også klaret. Den første uge, sov Trunte meget og hvis hun var i den dybeste søvn, så hjalp jeg med “tis og pøl”. Jeg var nødt til at koge vand, lade det køle af, frem med vatrondeller og så stimulere hvalpen, så den tissede på en avis. Hver 3. time døgnet rundt i de første 3 uger. Her blev hvalpene også tjekket, om de fik væske nok og om de var “friske og klare”. Hvalpene havde det rigtig godt og når Trunte selv skulle ud og besørge eller grave videre i hulen under busken, så lå hvalpene dejligt under varmelampen og drømte. Her havde man muligheder for, at lave lidt større rengøring i kassen og tage gode billeder.
I de første 3 uger var søvn en vigtig begivenhed og nærmest højdepunktet på dagen. Ahh, min dyne! Jeg fik sovet et par timer om formiddagen, hvor min mor overvågede hvalpekassen, og igen en time eller to om eftermiddagen. Nogle nætter var jeg nødt til, at gå ind til min snorkende mand og vække ham kl 4 om morgen og bytte, så jeg kunne få 2 timers søvn.
Dagene gik ud i et, mens hvalpene blev passet i døgndrift. Vi havde indkøbt modermælkserstatning og sutteflasker, men ville så gerne undgå det. Truntes mælk er jo den absolut bedste ernæring.. Og risikoen for fejlsutning og mælk i lungerne er langt større ved flaske.
Så vi lærte enormt hurtigt de små pus at kende og kunne tilgodese deres behov, når de opstod. Det var bare at få lagt dem til, og af og til lægge de mindste hvalpe til udenfor hvalpekassen og pakket ind i fleecetæpper. Så kunne de få god tid til måltidet. Hvalpene er nemlig lidt forskellige i størrelse. Nogle har store Berner Sennen kroppe og andre den lidt mindre Golden Retriever krop.. Og de store havde en klar fordel i kampen om dirvorterne..
Da hvalpene blev 17-18 dage, begyndte de, at få opblødt tørkost med A38 og vand, så det blev til en vælling. Der var mange munde at mætte med Trunte’s for få dievorter, så første gang hvalpene blev præsenteret for denne gourmet middag, kastede de sig over det. De får det nu, i 4 ugers alderen, 5 gange dagligt.
Gennem de sidste 4 uger, har alle hvalpene taget flot på, men der har været tilfælde, hvor en hvalp en gang i mellem har tabt sig lidt og manglet væske. Vi har derfor givet disse hvalpe sukkervand i en sprøjte, uden nålen selvfølgelig, som de har kunne sutte på og drikke af. Det har hjulpet en del. Tanken har hele tiden været, at de ikke skulle på modermælkserstatning, som ellers ville være oplagt med så mange hvalpe. Vi har hellere ville gøre en større indsats, og slippe for frygten for fejlsynkning, dårlig mave osv..
Vi kunne ikke gøre andet end at hjælpe alle de 12 små til en god start. Det har været ufatteligt hårdt, men også skønt og smukt.. Og hvalpene, der har været meget mere i hænder end normalt i de første uger af livet, er så utroligt tillidsfulde og kærlige.
Unghunde
De blide kæmper
Fantastisk alt det der er sket i 2016. De skønne hvalpe vejer nu mellem 30-45 kg. De er højtelskede, nemme og smukke. Hvad mere kan man forlange.