Vi har ikke fået Trunte avlsgodkendt. Vi ved det er nødvendigt, hvis hun skal have stambogsførste Golden retriever hvalpe. En avlsgodkendelse koster ca. 10000 kr. De fleste penge betales til dyrlægen og resten går til attester, udstillingsgebyrer og forbundet. Men det helt store dyr i åbenbaringen er og bliver test for hoftesygdommen HD og albuesygdommen AD. Her vil man helst se resultatet A og 0, selvom B også godkendes. Denne formalisering af sygdomsfrihed er ærligt talt lidt “kejserens nye klæder”. Af flere grunde:
– Nye hvalpeejere forledes til at tro, at den hellige grav er vel forvaret, hvis hvalpens mor og far har fine scanningtests. Men forældre med fine test kan sagens få et helt kuld hvalpe med hoftedysplasi, for arveligheden går langt længere tilbage, end blot til forældrehundene.
– Man har en tendens til at overse det indlysende. Mor Trunte er fire år. Hun bevæger sig fuldstændigt frit og er smertefri. Hun løber, hopper og springer og halter aldrig. Hun er en sund og rask hund. Far Buller er også en sund og rask hund. Vi ved ikke om de bærer på anlæg for HD og AD, men det ved man heller ikke, hvis de var scannet og godkendt.
– Mange professionelle opdrættere mener i dag, at man faktisk kun kan bane vejen til sygdomsfrihed ved at lade avlsdyrene få 2-3 kuld og så teste alle afkom. Det sker ikke i dag. De fleste hvalpe sælges som familiehunde og 90-95 % testes aldrig.
– Ved at blande to racer og med tilførsel af nyt blod, formindsker man tendensen til arvelige sygdomme. Man ved ikke rigtigt hvorfor, da det jo ellers virker logisk, at man lige så godt kunne forstærke arvelige sygdomme. Men fakta er at al arvelighedsforskning viser, at blandingsdyr af enhver race (altså ikke kun hunde) oftest giver stærkere og sundere dyr. Hvis man f.eks. blander hest og æsel, får man muldyret, som er et af verdens mest udholdende dyr.Vi kan altså, lige så lidt som de store kennelopdrættere, ikke garantere, at man hos os får hvalpe, der ikke kan få problemer med hofter og albuer, men sandsynligheden er ikke så stor. Og man kan gøre en del selv ved at skåne hvalpen de første to år for kraftig motion, ikke lade hvalpen gå på trapper dagligt, ikke lufte udelukkende på asfalt, men mest på græs og ikke mindst; kun fodre med velkendt topkvalitetsfoder.
– Nye hvalpeejere forledes til at tro, at den hellige grav er vel forvaret, hvis hvalpens mor og far har fine scanningtests. Men forældre med fine test kan sagens få et helt kuld hvalpe med hoftedysplasi, for arveligheden går langt længere tilbage, end blot til forældrehundene.
– Man har en tendens til at overse det indlysende. Mor Trunte er fire år. Hun bevæger sig fuldstændigt frit og er smertefri. Hun løber, hopper og springer og halter aldrig. Hun er en sund og rask hund. Far Buller er også en sund og rask hund. Vi ved ikke om de bærer på anlæg for HD og AD, men det ved man heller ikke, hvis de var scannet og godkendt.
– Mange professionelle opdrættere mener i dag, at man faktisk kun kan bane vejen til sygdomsfrihed ved at lade avlsdyrene få 2-3 kuld og så teste alle afkom. Det sker ikke i dag. De fleste hvalpe sælges som familiehunde og 90-95 % testes aldrig.
– Ved at blande to racer og med tilførsel af nyt blod, formindsker man tendensen til arvelige sygdomme. Man ved ikke rigtigt hvorfor, da det jo ellers virker logisk, at man lige så godt kunne forstærke arvelige sygdomme. Men fakta er at al arvelighedsforskning viser, at blandingsdyr af enhver race (altså ikke kun hunde) oftest giver stærkere og sundere dyr. Hvis man f.eks. blander hest og æsel, får man muldyret, som er et af verdens mest udholdende dyr.Vi kan altså, lige så lidt som de store kennelopdrættere, ikke garantere, at man hos os får hvalpe, der ikke kan få problemer med hofter og albuer, men sandsynligheden er ikke så stor. Og man kan gøre en del selv ved at skåne hvalpen de første to år for kraftig motion, ikke lade hvalpen gå på trapper dagligt, ikke lufte udelukkende på asfalt, men mest på græs og ikke mindst; kun fodre med velkendt topkvalitetsfoder.
Læs evt. http://www.juelsgaard.com/HD.htm