Tips, tricks og gode ideer

Her er et par tips til når man får hvalpen hjem.

  • Madskålen skal altid være fuld og stå fremme, til hvalpen er 10-12 måneder. Når der skiftes fra junior foder til adult foder, kan I begynde at veje fodret og give morgen og aften.

 

  • Når hvalpen sover, må man ikke forstyrre den. Ingen kælen, kalde på den eller samle den op. En hvalp har brug for meget søvn og skal sove i fred. Man må selvfølgelig gerne sidde og kigge beundrende på den og tælle sekunder, til den vågner igen.

 

  • De første 5-6 dage efter hvalpen er flyttet ind, skal den have mest tørkost og meget begrænset godbidder og tyggeben. Så bliver den bedre mæt.

 

  • Hvalpen må kun spise tyggeben og andre snacks under opsyn. Den må ikke få tyggeben og kalveklove, når den er alene hjemme. Den kan, ved et uheld, få noget af det på tværs i munden eller galt i halsen og derfor er det vigtigt, at der er nogen i nærheden.

 

  • Læg nogle aviser omkring madskålen, sovestederne og opholdsstederne. Hvalpene skal ofte tisse, når den lige har sovet, spist eller leget. Når den tisser udenfor, så ros den heeelt op til skyerne med den lyseste stemme i verden J Så skal den nok hurtigt blive renlig.

 

  • Hvalpen skal lære, at om natten skal der soves. Så der skal være dæmpet lys/mørkt, ingen aktivitet og kedeligt.

 

  • Det er bedst ikke at gå udenfor om natten med hvalpen, for at tisse. Læg nogle aviser lige ved siden af, hvor den sover og lad gerne hvalpen tisse på dem i løbet af natten. Fjern de våde aviser om morgen. Hvis der er for langt til udenfor om morgen, så løft eventuelt hvalpen lige når den er vågnet og sæt den ned udenfor, så den kan tisse.

 

  • Undgå tæpper, dyner, tøj og andre bløde materialer på gulvet. Hvalpen kan måske, komme til at tisse på det, hvis der ikke er aviser i nærheden.

 

  • Rodalon er det bedste middel, til rengøring efter tis på gulvet. Det fjerne lugten, så hvalpen ikke tisser samme sted to gange. Det kan købes i diverse dagligvare forretning og findes på sprayflaske, klar til brug. Tør efter med en opvredet klud. Husk at vælge den rodalon, til indendørs brug.

 

  • Sørg altid for, at have vand i nærheden af hvalpen. Vandskål i køkkenet, stuen, gangen eller hvor den ellers opholder sig. Også i haven. Det vigtigste af alt, husk vand, på længere gåture, strandtur eller andre ekspeditioner.

 

  • De første par dage, efter hvalpen er kommet hjem, kan den være lidt ked af det. Den savner sine søskende og Trunte. Hvalpen kan være lidt ”doven”, sove en del, pive en gang i mellem. Derfor er det vigtigt, at tage nogle rolige dage i starten og give den ro. Leg gerne med hvalpen, hvis den har lyst.

 

  • Gåturene skal være korte i starten. Hvalpen kan ikke gå så langt endnu og bliver hurtigt træt. Så det er bedst med små planlagte gåture og oplevelser, som kan blive en succes.

 

  • Det er bedst, at lege med hvalpen på en god måde. Kast lidt godbidder på græsplænen, så den skal snuse. Kaste med bold, flaske med godbidder og andre sjove lege. Ingen trækken med torv eller bruge hænderne, som legetøj, da det skaber dårlig opførsel senere hen.